Det er, som det er

I digtsamlingen Barndomstolen, der består af suiterne Værditautologien og Barndommen, møder vi en apatisk, men også kolerisk, sarkastisk, plaget, enfoldig og ikke mindst forvirret stemme. Man ved aldrig, hvor man har jeget, det ene øjeblik bryder det ud i intetsigende værdidomme: »Idealet havde været at alt var enkelt og hyggeligt.«, »Man burde satse mere på interaktivitet og dialog.«, »Den der spiser laks, bliver laks.«

Det næste øjeblik beskrives barndommen som en pænt surrealistisk oplevelse: »Man er bekymret for det./Fordi det så sjældent er udenfor./Hvorfor går du ikke udenfor?/Det går ud på gaderne./Det lærer at gå rundt på må og få./At satse./Det leder./Det leder i soveværelset, i stuen, på toilettet, i køkkenet./Så går det udenfor og leder./Det går ned i gården, ud til vejen, hen til supermarkedet, leder i parken, i grøfterne, rundt i hele kvarteret, helt ud til motorvejen./Det tager ud til lufthavnen, tager et fly til Tyskland, leder i Schönefeld Flughafen i Berlin og flyver så videre til Sydamerika./Det træder ud gennem glasdørene i Aeropuerto Mariscal Sucro i Quito./Varmen er ubeskrivelig.«

Hvis stemmen i Barndomstolen v