Starthjælp er ikke et eventyr
Et par sider, der strækker sig over et halvt års tid, dokumenterer transskriberede dagbogsnotater fra en fars uforløste sagsbehandlingsforløb. En større del af bogen beretter med mere poetisk karakter om jegets (datterens) betragtninger af farens hverdagslige sysler og udfordringer. De er delt op i årstider, og sjovt nok er sommer sprunget over.
Der er næppe meget sommer i systemet. De sidste par sider stabler, som er mere klassiske digte, sætninger oven på hinanden, afrunder værket og sætter faren fri. Genremæssigt er Y/our poverty dermed ikke sådan lige til at placere, og kigger man på den fortælling, der formidles, giver det god mening.
For faren sidder fast. Han er blevet et tal i systemet. Et trafikuheld har gjort ham uarbejdsdygtig og hver sætning virker som et forsøg på at overleve. Det gælder for de drænende, men rammende beskrivelser af jobcentret, hvor der er »ventemøbler« og »kontorlyst indenfor«, hvor interiøret er passivt og lyset bureaukratisk. Men det gælder også for de øjeblikke, hvor man får en fornemmelse af et farverigt liv uden for systemet: i haven med æbletobaksrøgen fra en shisha, med tulipaner, der vokser og med birk
