Print artikel

Fem gode essays fra 2024

Still fra filmatiseringen af Marguerite Duras' Elskeren.
Anbefaling
26.12.24
I ATLAS er der plads til nysgerrige essays. Tekster, der åbner verden, forgrener sig og deler gavmildt ud. Her er fem forrygende essays fra 2024.

Traumernes økosystem

I kulturbranchen er kvinders traumer blevet en valuta, og for forfatter Anna Juul udgør de efterhånden hele hendes arbejde. Men hvorfor er vi så optagede af hinandens traumer, og hvordan ser de ud på film og TV? Og har fascinationen af alverdens dårligdomme overhovedet ført noget brugbart med sig?

I dette essay gransker Anna Juul vores mærkværdige forhold til traumer, og spørger, hvordan det egentlig gik til, at hun kom til at leve af at dele ud af sine egne: »Tænk at jeg lever af at være psykisk syg, tænk at jeg har fået succes på grund af mit latterlige liv, ikke på trods af det, jeg er økonomisk afhængig af mine traumer.«

Læs essayet her: https://atlasmag.dk/kultur/traumernes-%C3%B8kosystem

Et tilbageblik på den grænsesøgende pige, jeg var

Det er let og ofte oplagt at kategorisere unge kvinder som ofre, når de indgår i forhold med langt ældre mænd. Men selvom grooming er problematisk, er den analyse for unuanceret. Vi overser, hvad den type relation oftest handler om: Et ønske om at skabe en fortælling, der er ens egen. 

I dette essay ser Sofie Lund tilbage på et forhold, hun som teenager havde til sin folkeskolelærer. Var det hele i virkeligheden om et moderopgør? Og underkender hun sin egen agens, når hun føler medfølelse for sit yngre jeg? 

Læs essayet her: https://atlasmag.dk/kultur/et-tilbageblik-p%C3%A5-den-gr%C3%A6nses%C3%B8gende-pige-jeg-var 

De ting man husker med kroppen, kan man aldrig glemme

Man husker sin barndom gennem kropslige erfaringer. Julens stemninger, følelsen af ikke at passe ind og lugten fra nabolagets leverpostejsfabrik. I dette essay dykker forfatter Peter Højrup ned i barndommens store erindringsgryde - og vender og drejer en tilbagevendende følelse af ikke at passe ind. 

Det ømme og meget gavmilde essay rummer også et andet spor, der handler om, hvornår man med rette kan kalde noget fakta eller fiktion. 

Læs essayet her: https://atlasmag.dk/kultur/de-ting-man-husker-med-kroppen-kan-man-aldrig-glemme 

Civilisatorisk åndenød

Er livet egentlig værd at bevare uden civilisation? spurgte Thomas Manns romanhelt Hans Castorp. Rasmus Navntoft har været på litterær ekskursion til Trolddomsbjerget i anledningen af hovedværkets 100 års fødselsdag. Det er en smuk indføring i værket, i historien, i civilisationsbegrebet. 

Læs essayet her: https://atlasmag.dk/kultur/civilisatorisk-%C3%A5nden%C3%B8d 

Det starter socialrealistisk og ender i småborgerskab tilsat en mængde magisk realisme

Efter at have impulskøbt en bolig tæt ved Falsters svar på San Fransisco er Oliver Stilling blevet bekendt med selve områdets folkesjæl. Den er præget af spontanitet og frimodighed, som et barn der leger med farver. 

Læs Oliver Stillings essay om Lolland-Falster her: https://atlasmag.dk/samfund/det-starter-socialrealistisk-og-ender-i-sm%C3%A5borgerskab-tilsat-en-m%C3%A6ngde-magisk-realisme

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.