Print artikel

Fem gode reportager fra 2024

Foto: Søren Lynggaard Andersen
Anbefaling
27.12.24
På ATLAS rapporterer vi året rundt. Her er fem af de bedste reportager, vi har bragt i 2024.
Ind i zonen

Hvordan ser et 'safe space' ud en weekendnat i København, på en klub, hvor stofferne flyder? Hvem er det egentlig, der bliver beskyttet der? Og hvad laver Krystalmanden og Tigerdyret?

Vores faste bylivsrapporter, Kristoffer Rich Henningsen, skriver her fra en nat i det københavnske klubmiljø og stiller spørgsmålet: hvem er klubbernes 'safe spaces' egentlig for? Og hvad er den anden side af partymedaljen? 

Reportagen er så levende, at du næsten kan mærke de klistrede gulve og smage røgen i rygerrummet. En hæsblæsende læseoplevelse. Find den her: https://atlasmag.dk/samfund/ind-i-zonen

Op i luften, ud på vandet, og så noget at spise

I sommerferien gav vi forfatter Lars Frost en opgave: han skulle være turist i egen by. Simpelthen opleve København, hans barndomsby, på turisternes præmisser. For hvad har København egentlig at byde på, når man vil lege turist i sin egen by? Ret meget, finder Lars Frost ud af på denne oplevelsestur rundt i byen, hvor man kan spadsere til det meste og videre til det næste. Han er både på en guidet food tour, i Tivoli og på sejltur i en GoBoat. Det er ikke så ringe, viser det sig. Sikken by!

Lars Frosts reportage er god, gammeldags underholdende læsning. Læs den her: https://atlasmag.dk/kultur/op-i-luften-ud-p%C3%A5-vandet-og-s%C3%A5-noget-spise

Klimaelefant i en energibutik

Energi- og klimaministeren synes det er ’weird’ at ville skynde sig med den grønne omstilling. Og selvom det er kvikt at prøve at vende klimanarrativet som Tim Walz gjorde det med Trumpisterne, virker det måske ikke helt efter hensigten.

Redaktør på Ryd Fladen for Klimaet Svala Sigfusardottir har været til Energiens Folkemøde, hvor den dialogparate minister ikke rigtigt får taget dialogen, mens energibranchen viser, hvor nem omstillingen kan være, hvis man bare kalder ting noget andet end det, de er. Det er en fremragende reportage som på flere niveauer afslører alt det, der er i vejen med håndteringen af klimaforandringerne. 

Pssst. Artiklen er åben. Læs den her: https://atlasmag.dk/samfund/klimaelefant-i-en-energibutik

De perifere lemmer visner 

Kulturredaktør Rebekka Bundgaard har været på reportagetur i sin egen barndomsby, Frederikshavn. Byens havn er nemlig havnet i en afgrundsdyb økonomisk krise. For musiker Allan Olsen har det maskuline miljø på Frederikshavn havn udgjort en tryghed under hans opvækst og givet byen værdighed. Da Rebekka Bundgaard voksede op, var havnens deroute allerede påbegyndt, og for hende var Frederikshavn en rå by og et hårdt sted at vokse op. Hvorfor var barndommen der så svær? Byens selvforståelse er bristet, og kombinationen af maskulinitet, frustration og depression bliver, med Allan Olsens ord, »tit noget lort.«

Rebekka Bundgaard taler også med Birgit Hansen, byens socialdemokratiske borgmester, der er mest kendt som en af danmarks mest populære borgmestre. Hun har valgt at stoppe på posten før tid, og hjælper også her med at tegne et portræt af den brogede by. 

Læs reportagen her - og hør et udpluk af Allan Olsens bedste hjemstavsanekdoter: https://atlasmag.dk/samfund/de-perifere-lemmer-visner 

Butch i Berlin

Vi slutter festligt af. I efteråret var forfatter Kristina Nya Glaffey nemlig på reportage i Berlin, hvor hun besøgte byens butchmiljø og overværede den årlige Butch Walk. Der er umiskendelig lesbisk stemning, skriver Glaffey, som ikke kan få armene ned over weekenden proppet med butch celebration. 

Læs reportagen her: https://atlasmag.dk/kultur/butch-i-berlin

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.