En ubehagelig fest
Det er svært at vide, hvor man skal starte med Anders Abildgaards nyeste bog Din fjendes fest. Den sætter sig imellem mange forskellige skamler og danner endda nye modsætningspar. Formelt falder bogen i to afdelinger, hvor den første er original, eller selvproduceret, skrift og den anden er en oversættelse af Wittgensteins dagbøger fra 1930’erne. I bogens kolofon kalder man dette andet afsnit for et citat. Det er klart, at de to tekster, derfor må læses sammen, have noget at sige hinanden. Men mere om det senere.
Vi ser film
Der er noget ungdommeligt og ubehageligt der bevæger sig gennem første afdeling af bogen, og allerede anslås i første afsnit. Her citeret i sin helhed:
”Vi leger med Bakugan ved søen, vi sidder med fødderne i vandet. Vi sidder på badebroen, så går vi ad badebroen på vej op til huset, står foran døren og banker på, som var vi i et eventyr, den søde lyd af screaming metal, horse og flame, Vi spiser af den store gryde, stuen er varm, dyret frisk, skudt gennem halsen + Et fejlskud gennem bugen + Hil jagten, hil kødet, det er mødt, skindet er sprødt og øllet åh så drikkeligt og fedt tyktflydende som smeltet smør.”
Der
