Vi er glemsomme og dumme mennesker

Jeg er født i de håbefulde år efter genforeningen af Europa. Jeg er født i de år, hvor der reelt set var håb. Vi troede på et nyt Europa forenet under et flag. Vi troede på unionen, at den kunne bære drømmen om samhørighed. Vi troede på, at Kants evige fred var blevet virkelighed, at vi levede der på kanten af historien med ro på kontinentet. Det er denne optimisme, som Iron Curtain Trail er et produkt af. En tro på, at Europa hører sammen. En tro på, at vi skal huske vores fælles historie og være sammen om at værne om den. Jeg interviewede grundlæggeren Michael Cramer, der sagde: »Europæisk identitet, det er er vores historie. Det er, som Humboldt sagde: Kun dem, som kender fortiden, kender fremtiden.« En smuk paneuropæisk idé, der desværre er under voldsomt pres.

Den evige fred er langt væk. Sammenhængskraften i EU har sjældent været svagere, og de europæiske storbyer har ikke siden 70’erne oplevet så heftige angreb på deres civilbefolkning. Jeg cyklede ned igennem Tyskland for at tænke, for at forstå, hvorfor det er, at vi skal være forenede og ikke blot gå hver til sit igen? Det er så nemt, det er så nemt at give op.

Jeg cykler fra Centralstationen igennem Malmøs