Barneskyggen fordamper
Jeg står op med solen og myggene. Mine belgiske naboer er lige vågnet. Det er gamle forældre på ferie med deres midaldrende søn. Sønnen eksporterer belgisk øl til USA. Han byder på kaffe, jeg byder på en tør croissant. Vi bor på en campingplads to kilometer fra centrum. Her er en stor swimmingpool, en restaurant og et stort antal petanquebaner. Gendamerne er indkvarteret her, og de er allerede oppe. De går rundt i uniformer. Gruset larmer under deres tunge støvler. Middelhavet bruser under en tung morgenvind. Kun disse lyde når os. De små sten og det store vand.
Vinden slår mig hårdt i ansigtet. Skyerne er trukket mørke henover rismarkerne. Jeg er kørt nordvest langs den ene gren af Rhonens udløb. Jeg skal cykle fra Middelhavet til Genève. Jeg følger Rhonen fra en af Frankrigs befolkningsfattigste kommuner, igennem agrare landskaber, og op hvor pengene bor. Fra frugthaverne til bankerne. Dagen er grå, og alt falder sammen i et. En familie står ude i den mudrede rismark. De er smurt ind i mudderet. Deres ben forsvinder ned i den fugtige jord. Jorden er arbejdet, og arbejdet er blevet deres krop. Foran deres mark holder en udbrændt bil. Den udbrændte bil står i
