I hulrummet af Europols grå beton

Da jeg ankommer til Haag, er det tydeligt, allerede da jeg træder ud af togstationen, at byen har dette hollandske særpræg; små, røde, ornamenterede huse med hvide vinduesrammer og spir på toppen, et twist af art nouveau og kanaler, der løber gennem gaderne hist og her. Ved siden af alt dette blander der sig en arkitektur, som straks kalder på magt og kapital. Bygninger i alskens former og farver, der tårner op over tulipanidyllen, mens de samtidig, på trods af deres fallosagtige faconer, er svære ikke at lade sig fascinere af. Haag har været centrum for en hel del store beslutninger gennem tiderne med alt fra FNs Afghanistan-konference i 2009 til Atomsikkerheds-topmødet i 2014. At Haag derudover er indehaver af Fredspaladset, der huser Den Internationale Domstol, er blot endnu en af grundene til, at byen har fået tildelt det mildt forpligtende slogan ’International by for fred og retfærdighed’. Det medfører ikke så lidt ædruelig forholden sig til verdens problemer.

Disse, verdens problemer, danner samtidig ramme for arbejdet hos en anden huserede instans; Europol - Europas transnationale, kooperative politienhed. I Danmark skal vi d. 3. december stemme om, hvorvidt vi ska