Historien om europæisk ulighed

I Vesteuropa er befolkningen velhavende. Bruttonationalproduktet er højt. I den østlige del af kontinentet er det derimod anderledes. Befolkningen er ikke fattig ­i ordets egentlige forstand, men de fremstår i sammenligningen med sit vestlige spejlbillede noget mindre velstående. Og det er jo ikke så overraskende, for på trods af et kortvarigt økonomisk opsving i den sovjetiske blok efter afslutningen af verdenskrigen, er det almen viden, at kommunistisk planøkonomi ikke ledte til materiel velstand.

Men. Det er selvfølgelig ikke hele historien. I bogen Contours of the World Economy kortlagde den nu afdøde historiske økonom Angus Maddisons udviklingen i Europas økonomi. Heri fremgår det tydeligt, at Østeuropa er halset efter de vesteuropæiske lande i århundreder – allerede i 1820 var BNP per indbygger 75 procent højere i Vesteuropa.

Her kommer Paul Richard Sharp ind i billedet. Han er professor på Økonomisk Institut ved Syddansk Universitet, en yngre dansktalende brite med kort sort hår og afslappet påklædning. Han er medforfatter til An Economic History of Europe ­– lærebogen i Europas økonomiske udvikling, der bruges lige fra Cambrigde til Canberra