’Jeg samler et orkester til din begravelse’
ZAGREB – Det er blevet vinter i den kroatiske hovedstad. De grillende kastanjesælgere har slået boderne op i regnvejret, og zagreberne luner sig på den gløgg-lignende nationaldrik kuhano vino, når cigaretterne ryges i det fri. Den europæiske rygelov har også sneget sig ind her, ligesom cigaretpakkerne er blevet pyntet med sort-hvide dødstrusler.
Kroaterne er så meget EU, som man kan være uden alligevel at være det. Kontroverser om kroatiske krigsforbrydere og en grænsestrid med de slovenske naboer i nord har ad flere omgange spærret ben for kroatisk EU-medlemskab. Men mens benspændene efterhånden er fjernet, og 2013 nu ligner året for optagelse, har fundamentale demokratiske anliggender som en fri presse og en kritisk journaliststand slet ikke været i nærheden af at blive løst.
Et mafiøst netværk har igennem årevis infiltreret Kroatiens magtelite og statsinstitutioner. Det sætter sine tydelige spor på det kroatiske mediebillede. Den nationale public service-station, HRT, anklages for at være korrupt og manipulerende, landets journalister udøver en høj grad af selvcensur, og de privatejede medier lefler for annoncekronerne fra de store virksomhedsejere, der
