Når højfinans forkrøbler økonomien og eroderer demokratiet
Den 22. maj 2008 offentliggjorde Le Monde et åbent brev underskrevet af tre tidligere formænd for Europa-Kommissionen, ni tidligere statsministre og fem tidligere finansministre (inklusive mig selv) fra EU-lande. Teksten, ’Finansielle markeder må ikke styre os’ skitserede konturerne af en ødelæggende finanskrise, en, der i høj grad ville svække vestlige samfund.
På det tidspunkt pralede de øverste embedsmænd fra Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) af ’robustheden’ af de europæiske økonomier, og hævdede, at bankerne i EU ikke var involveret i skabelsen og distributionen af giftige finansielle produkter. De havde også forsikret offentligheden om, at det ville være usandsynligt, at den finansielle krise ville krydse Atlanten. I dag har vi for længst set, hvad der skete efter sammenbruddet i Lehman Brothers. Det var det øjeblik, den finansielle uro opslugte Europa.
To tanker har fortsat optaget bevidstheden gennem hele krisen. Jeg ville ikke have sat dem på skrift, havde jeg ikke for nylig havde set en bankmand nonchalant fortælle på offentligt tv, at den vigtigste opgave for en bank er at tage sig af sine kunders penge: at banken må være pålidelig. J