Rapport fra medieslagsmarken
Siden det problematiske valg og de efterfølgende voldelige indgreb den 19. december 2010, har det hviderussiske regime ført en krig mod landets uafhængige medier. Ifølge styrets informationsminister og tidligere leder af dets ’ideologiske departement’, Alaksandr Pralaskouski, »er Hviderusland blevet en informationsslagmark«.
Vores præsident advarer om en »hård oplysningskrig«, der føres mod landet. Men det er staten, der lancerede angreb. Af de mere end 700 mennesker, der blev arresteret og overfaldet på valgaftenen den 19. december, var mere end 30 var journalister. Andre, der rapporterede om den fredelige demonstration, fik deres kameraer og andet udstyr konfiskeret og smadret. Syv medlemmer af det hviderussiske journalistforbund er ved at blive retsforfulgt som kriminelle, anklaget for at have deltaget i ’masse-optøjer’ og handlinger, der ’krænker den offentlige orden’.
Der har allerede været tilskadekomne i denne kamp. Alaksandr Atroshchankau, en web-journalist og talsmand for den tidligere præsidentkandidat Andrei Sannikau, er blevet idømt fire års fængsel. Sannikau selv fik fem år. Journalist og borgeraktivist Dzmitry Bandarenka har fået to år. Alle domme i f