Journalisten spiller borgernes rolle
Den 23. april 2014 kritiserede Kathrine Tschemerinsky i kommentaren ”Primitiv begejstring for afstraffelse” Martin Krasniks interviewmetode. Eksemplificeret ved interviewene med henholdsvis Lars Hedegaard, Morten Bødskov og den nye formand for KU, Mikkel Ballegaard Pedersen, gør Tschemerinsky interviewformen til et begreb: Krasniks Metode. Metoden bliver både sammenlignet med gladiatorkamp og guillotinering, og Tschemerinsky mener, at Krasniks Metode bidrager til polarisering i stedet for oplysning og dermed mislykkes i at opnå sit mål.
Problemet med Tschemerinskys vurdering er, at den bygger på forkerte præmisser. Analysen af Krasniks Metode er simpelthen grundlæggende fejlslagen. Når Krasniks interview kaldes for teater og stilles i opposition til debat, overser Tschemerinsky, at iscenesættelse er forudsætningen for al journalistik. Det er indlysende, når det drejer sig om features og dokumentarer, men det gælder også Krasniks Metode og alle andre former for interview. Interviewet er en metagenre, som er utrolig bevidst om sig selv. Deadline er et udmærket eksempel på dette. Værterne har tydelige kort med deres ’replikker’, de fortæller publikum, hvornår vi går fra et e