Hvilket Folk er Folkemødet til for?
Det politiske henter sin legitimitet fra folket, men vil samtidig ikke anerkende pøbelen som demokratisk subjekt. Den splittelse afspejles i Folkemødet på Bornholm, hvor folket ikke bare er folket. ”Folket” er selvsagt et helt centralt element i folkestyret og demokrati. Det er folket, der vælger, hvem der skal repræsentere det, og disse repræsentanter skal repræsentere folkets interesserer og står ultimativt til regnskab for folket. Folket det konstitutive politiske subjekt par excellence – det der både skaber, legitimerer og begrunder Folkestyret. På den anden side er folket – forstået som den brede masse, eller kort og godt pøbelen – det politiskes fundamentale problem: folket forstyrrer, brokker sig, larmer og obstruerer den politiske proces, kommer med krav og vil høres og vil ændre, hvordan tingene foregår. Det politiskes fundamentale problem afspejler dermed en dobbelthed i ’folket’ i en tid hvor det repræsentative demokrati er under angreb fra alle fløje.
De sidste par år har kommunikationsbureauet Operate i samarbejde med Folkemødesekretariatet lavet af analyse af Folkemødet, der blandt andet viser, hvem der deltager i Folkemødet. Og resultatet
