»Det ligger i vores blod«

næstformanden i KOMKAR, Yilmaz Yildiz, drømmer om mere autonomi for kurderne. Men præcis hvad den autonomi indbefatter, og hvordan man når dertil, er hverken Mellemstens kurdere eller disporaen enige om.

Reportage

13.05.16

Mens konflikten er på sit højeste mellem kurdiske styrker og den tyrkiske regering, sidder en gruppe mænd knap 4.500 kilometer væk derfra og kæmper en kamp, de fleste af dem er flygtet fra. Den seneste tids optrapning af konflikten har styrket sammenholdet mellem deres folk. Alligevel er der lang vej endnu og intern splittelse omkring, hvad et samlet Kurdistan vil sige

Merle Baeré og Marijn Vermeulen

»KOMKAR« står malet på døren med store, røde versaler på tredje sal på Turesensgade i indre København. Bag døren gemmer sig en gruppe af mennesker, som hver dag kæmper en kamp, der udspiller sig knap 4.500 kilometer fra det kurdiske område i Tyrkiet.

»Al den krig, der er opstået i Nordkurdistan, i tyrkisk Kurdistan, sker på baggrund af den politik, som den tyrkiske stat har ført over for kurderne gennem årene,« siger Yilmaz Yildiz som noget af det første, da vi træder ind i lejligheden, mens han slår demonstrativt ud med armene. I løbet af det seneste år er kampene mellem kurdiske styrker og den tyrkiske regering taget til. Det samme er støtten til den kurdiske sag, men kurderne selv er dog langt fra er enige om, hvad det styrkede bånd skal bruges til.

Yilmaz Yildiz er næstformand i den kurdiske forening KOMKAR. Han går rundt i foreningens beskedne tre-værelses lejlighed og forbereder te på en tyrkisk caydanlik til deres ugentlige politiske søndag. Han taler dansk med let accent og slår problemfrit over i kurdisk, når telefonen ringer, eller medlemmerne ankommer. De grå stænk i siden afslører, at han ikke længere er den samme unge mand, som da han ankom til Danmark i