Lammet af terror?
Om formiddagen den 12. september 2001, dagen efter terrorangrebet i USA, løb der hen over skærmen på CNN et ”ingen kommentarer, ingen kommentarer …”. Samme lamslåede tavshed så man udtrykt i billederne af den amerikanske præsident George W. Bush, lige da han får at vide, at det andet fly har ramt World Trade Center, og at det første fly derfor ikke var et uheld, men første angreb fra en endnu ukendt fjende. Terror havde ramt både tvillingetårnene og alle dem, der kiggede med.
Den oprindelige begrebsbetydning af ordet terror er ’stor frygt, rædsel’, og i den latinske oversættelse af Bibelen angav det menneskets lamslåelse over for Guds almagt eller naturens rasen, dvs. menneskets skrøbelighed og hjælpeløshed over for ukendte kræfter. Gud griber (voldeligt) ind i verden, eller naturen (jordskælv, vulkanudbrud) ryster mennesket. I dag opfattes terror ikke længere som noget, der har guddommelig oprindelse, men dog stadig naturlig (fx tsunami) og nu også menneskeskabt. Grundlæggende gør den terroriserende handling det samme ved individer, grupper og samfund i dag, som den gjorde tidligere. Den slår os med lammelse. Vi står naglet og betragter ødelæggelsen. Men denne lamslåelse
