Terrorens politiske skuespil

Kom med på en tur, hvor vi med den franske tressertænker Debords briller ser på terrortiårets betydning for politikken. Vi leger med tanken om, at det snarere er politikken som skuespil, der har instrumentaliseret terroren, end det er terrordagsordenen, som har forvrænget politikken. Den igangværende valgkamp - godt hjulpet af mediernes og politikernes villige cirkusificeringsdans, men helt uden terror - viser fint Debords pointe.

Der var en trussel. Der var en trussel, den var reel, den er reel, der findes modstandere, fjender, som er i krig med os, med denne samfundsmodel, med denne statsform, med denne institutionalisering af politikken som immanent politik. Og med de globaliserende megatrends som spreder, formidler, tilskynder den moderne statsforms, kapitalismens, og dermed den tilhørende politiske og administrationslogiks implementering overalt i resten af verden og har gjort det de sidste især 200 år. Og med de kendte resulterende udfordringer eller forandringer af forventede, forhåbede eller forestillede traditionelle former for samfund, politik og sociale relationer. Lad dette lille causeri tage sit udgangspunkt i konstateringen af truslens realitet. Det er vigti