Hegel i New York
København—New York. Det er dagen efter det amerikanske valg, jeg sidder i et SAS-fly på vej til New York. Da min ven og jeg bookede turen i sommers, havde vi ikke overvejet, at det faldt sammen med det amerikanske præsidentvalg. Vi skal bare på en hurtig tur, onsdag til søndag, for at se vores ven spille et dj-sæt på Elsewhere i Brooklyn. Min ven spiller UK-garage, jeg forstår det ikke rigtig, men det er nogle gode fester. Det er boiler room-stilen, gode vibrationer, blanke sider i historiebøgerne.
Jeg har engang on-off boet i New York, da jeg var i starten af 20’erne, min eks-eks-eks kæreste boede derovre.
Jeg læser Hegels Forelæsninger over historiens filosofi i flyet på vej til New York. Da Hegel i 1806 så Napoleon ride ind i Jena, så han efter sigende verdensånden til hest. Hvordan har verdensånden det her, i New York, i dagene derpå?
Historien virker underligt fordrejet. Vandt han seriøst igen? Lærer vi ikke noget? Det eneste, vi kan lære af historien er, at vi intet lærer, skriver Hegel: »Man henviser især regenter, statsmænd, folkeslag til at lade sig belære af den historiske erfaring. Men hvad
