Folkeskolen er det nye sort
På et hvidt bord, imellem skåle med Merci-chokolade og forårsjordbær ligger en bunke knaldrøde årsrapporter med en tuschtegning på forsiden. »Folkeskolen er det nye sort,« står der. Den nye bestyrelse i den frivillige forening Brug Folkeskolen, er samlet for første gang i hjertet af Nørrebro. Otte kvinder med børn i skolealderen, der vil kæmpe for at få flere Nørrebroborgere til at indskrive ungerne på den lokale folkeskole. Det er op ad bakke. På Indre Nørrebro – et område, hvor 40% i 2011 stemte på enten Enhedslisten eller SF - bliver næsten hvert andet barn i dag sendt på privatskole. I resten af landet er det 15%. Det svækker sammenhængskraften i lokalmiljøet, når ungerne hver morgen transporteres væk fra kvarteret i busser og christianiacykler. Livet flytter ud, og beboerne lærer ikke hinanden at kende. Det samme sker i landsbysamfund, hvor den lokale skole lukker.
»For mig giver det ikke nogen mening at sende mine børn i skole udenfor det kvarter, de selv bor i,« fortæller Mette Kirk, der er projektleder i foreningens sekretariat. »Så lægger de deres liv og deres kræfter dér, men har ikke lyst til at gå på gaden i deres eget kvarter, fordi de bliver bange for at møde