Hvordan kan et stort forlag brande sig som AI-modstander, selvom det er et af landets flittigste udgivere af AI-genererede oversættelser?

»Forlag forbyder brug af AI«.

Sådan lød en overskrift på dr.dk tidligere på ugen. Men det viste sig at være en sandhed med modifikationer. En mere retvisende overskrift ville have været: »Forlag begrænser sig til en enkelt AI-model«.

Når forfatterforeningerne og Danske Forlag - som Kulturmonitor kunne fortælle tidligere på ugen – snart kommer med nye retningslinjer for AI-mærkning, er det derfor vigtigt, at mærkningsordningen faktisk giver læserne den viden, de har brug for. At den ikke blot bliver en ny form for markedsføring.

De seneste år har flere af landets store forlagshuse – Gyldendal, People’s Press, Lindhardt og Ringhof og Politikens Forlag – udgivet en lind strøm af AI-genererede oversættelser uden at deklarere det på en måde, som den almindelige læser kan forstå.

At ingen af forlagene deklarerer deres AI-oversættelser tydeligt, er der nok en grund til. Ifølge en ny undersøgelse fra Trygfonden forsøger hele 34 % af befolkningen nemlig at holde AI ude af deres liv. Og mon ikke en endnu større procentdel af befolkningen ønsker at holde AI ude af noget så kernemenneskeligt som litteraturen?

For et forlag er der derfor brandingværdi i at erklære sig som AI-modstander. Også selvom man blandt andet lever af at udgive AI-genererede bøger.

Det var et forsøg på at kapre denne brandingværdi, vi så i DR-artiklen tidligere på ugen. For forlaget, der angiveligt ville forbyde brug af AI, var Lindhardt og Ringhof. Men som en rettelse dagen efter gjorde klart, var det kun eksterne AI-modeller, de forbød. I stedet vil de nøjes med at benytte deres egen interne model.

Forlagshuset Lindhardt og Ringhof er nemlig Danmarks muligvis flittigste udgiver af AI-genererede bogoversættelser. Og intet i forlagets udmelding tyder på, at det er noget, de har tænkt sig at holde op med at være.

Man glemte nemlig at nævne, at varemærket Saga Egmont er en del af Lindhardt og Ringhof. Og gennem Saga Egmont-varemærket udgiver Lindhardt og Ringhof AI-genererede oversættelser i et tempo, hvor de færreste kan følge med. Jeg har opgivet at tælle, men det er blevet til minimum 30 af slagsen de seneste to år. Ofte har bøgerne samtidig AI-genererede forsidemotiver.

Ser man i kolofonen på disse AI-genererede bøger, står der altid: »Saga Egmont, en del af Lindhardt og Ringhof Forlag A/S«.

De AI-genererede oversættelser kan – ikke just intuitivt – genkendes på, at man i kolofonen benytter formuleringen »Oversat af Saga Egmont«. Og de AI-genererede forsidemotiver kan genkendes på, at kolofonen meddeler, at forsidebilledet stammer fra Midjourney og/eller Gemini.

Faktisk har forlaget selv udgivet en artikel om deres brug af AI til at lave forsider. Og den understreger, at det ikke kun er bøger udgivet gennem Saga Egmont-varemærket, der kan være delvist AI-genererede. For samtlige AI-genererede forsider, som fremhæves i artiklen, bærer navnet ”Lindhardt og Ringhof”.

Alt det undlader Lindhardt og Ringhofs litterære direktør at nævne i DR’s interview. Til gengæld fortæller han, at AI-forbuddet først og fremmest sker for at beskytte forfatternes ophavsret. Det er et ædelt motiv.

Men han kunne måske have præciseret, hvilke forfatteres ophavsret han helt præcis ønsker at beskytte. Når Lindhardt og Ringhof genererer forsidemotiver med Midjourney, sker det nemlig med en model, der ifølge en igangværende retssag angiveligt er trænet på enorme mængder ophavsretsbeskyttet materiale. Lindhardt og Ringhof forsøger åbenbart ikke at beskytte ophavsretten generelt. Kun deres egen.

At DR alligevel lader forlaget slippe af sted med disse halve sandheder, er et godt eksempel på, hvorfor det ikke i sig selv er en god nyhed, at Danske Forlag og forfatterforeningerne er på vej med en AI-mærkningsordning. For indtil videre har forlagene været glade for at fortælle, hvad de ikke bruger AI til. Men når det kommer til spørgsmålet om, hvad de såbruger AI til, bliver læserne spist af med halve sandheder og tågetale. 

Det er derfor vigtigt, at forfatterforeningerne står fast på, at en AI-mærkningsordning ikke bare må være en ny form for reklame, hvor AI-begejstrede forlagsgiganter med fingrene krydset bag ryggen kan erklære sig AI-fri. Der må defineres nogle umisforståelige rammer for, hvordan AI-oversættelse, AI-redigering, AI-korrekturlæsning og AI-billedgenerering deklareres helt tydeligt og på et sted, hvor læserne ser det. Den åbenhed fortjener de mange, mange læsere, der af den ene eller anden grund ønsker at gå uden om delvist AI-genererede bøger.

For det går ikke, at forlagene selv beslutter, at det er nok at skrive »Oversat af Saga Egmont«, når man mener »Oversat af kunstig intelligens«. At skjule i kolofonen, at et billede er AI-genereret, frem for at lade det stå på forsiden der, hvor AI-motivet er. Eller at reklamere med, at man på forlaget skam ikke bruger AI – når det, man faktisk mener, er, at Danmarks måske flittigste udgiver af AI-genererede oversættelser har valgt at begrænse sig til en enkelt model.