Skulpturel bygningskrop med stærk egenvilje
De sidste brosten er netop blevet lagt, stødt men blidt faldende fra den nymalede hoveddør mod det befærdede fortov. Farveprøver i store firkantede forsøgsfelter på den bræddebeklædte facade er blevet malet over for sidste gang.
Brædder som ifølge Den Frie Udstillingsbygnings arkitekt, kunstneren J. F. Willumsen, egentlig skulle have været mursten og keramik. Tre gange blev kunstnerens forslag til en ny udstillingsbygning forkastet af den daværende stadsarkitekt, Ludvig Fenger, da byen ikke ønskede en permanent bygning i den dengang nyanlagte park, Aborreparken.
Først da Willumsen i fjerde forsøg ændrede materialet fra tunge mursten og keramik til letforgængeligt træ godkendte Fenger den tempellignende pavillon.
»En ny kunst har et nyt sprog, som man maa lære, før man kan forstå« sagde J.F. Willumsen ved grundlæggelsen af kunstnersammenslutningen, Den Frie Udstilling, der i 1890 opstod i protest ove
