Forsigtige forbilleder

Høj musik og hektisk filmklipning indhyller Salen i en aura af alvor, som dagens første taler, Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, præsenteres i kølvandet af. Ministeren griber stemningen, kigger os i øjnene og siger indtrængende, at vi alle sammen bliver nødt til at være mere omhyggelige, at vi skal have en fælles forståelse, omend for hvad er lidt uklart.
I forbindelse med udarbejdelsen af en ny national arkitekturpolitik har Kulturministeren nedsat en Ekspertgruppe for National Arkitekturpolitik, som klogeligt har valgt at lade fire yngre tegnestuer visualisere fremtidsforestillinger for, hvordan Danmark kan se ud i 2050. Visionerne er blevet filmatiseret af produktionsselskabet OLALA, og skal tjene som ekspertgruppens interne kompas i udarbejdelsen af de anbefalinger, der udkommer senere i år.
Som en slags metafor for det hul, byggebranchen har gravet sig selv ned i, men nu prøver at kravle op af igen, går jeg 44 trin ned under jorden til BLOX’ nedgravede hovedindgang blot for at tage elevatoren fire etager op igen til Salen.
Assorterede forfriskninger byder mig velkommen, økologiske lemonader og sirligt indpakkede chokolader. I Salen