En psykoseksuel joke på 1800 sider
Hvor i alverden skal man begynde? Med navnet, måske: Lawrence Durrell. Britisk forfatter, mest kendt for Alexandriakvartetten, som han brød igennem med i slutningen af 1950’erne, digter, diplomat og dramatiker. Efter kvartetten skrev han en endnu længere romankvintet, der udkom mellem 1974 og 1985 og udspiller sig i Europa og Ægypten før, under og lige efter Anden Verdenskrig, Avignonkvintetten, som ud af det blå udkom på dansk i slutningen af sidste år.
Det hele begynder med Monsieur og en incestuøs ménage à trois i Avignon i Sydfrankrig, som i næsten hele 1300-tallet var hovedsædet for paven og den katolske kirke. Diplomaten Bruce rejser hertil for at besøge sin netop afdøde ven, Piers, der har begået selvmord, hvis søster, Sylvie, som de begge har haft overlappende affærer med, er gift med Bruce. I baggrunden er der en fælles bekendt, en Rob Sutcliffe, der er på researchtur til Venedig, mens han arbejder på en roman om trioen.
Piers har forbindelser til en gnostisk selvmordskult i Ægypten, og Bruce spoler fortællingen tilbage til en gudstjeneste i ørkenen, hvor de begge tog del i en profan nadver og indtog en tørret mum
