Den store formidlingsdyst
Hver gang DR præsenterer et nyt kulturprogram, går jeg altid til det med en vis skepsis. Jeg forestiller mig, at disse programmer nok er dem, der giver tilrettelæggerne de største hovedpiner, for der er noget ubestemmeligt i tiden, der skaber et internt modsætningsforhold mellem den offentlige ydelse, der skal leveres til hele folket, og så det egentlige, potentielt elitære, emne: kunsten. Man har i DR’s nye satsning, Kunst til tiden, forsøgt sig med et noget formularisk format, hvor man nærmest på tidskoden kan udpege, hvornår der leveres public service, og hvornår kunsten bare får lov til at ånde. Og på den måde er programmet måske et meget fint portræt af de vilkår, som størstedelen af de skabende kunstnere i Danmark arbejder under lige nu.
Kort fortalt er programmet skåret over samme skabelon som f.eks. Den store bagedyst eller Danmarks næste designklassiker, dog uden noget konkurrenceelement. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en kunstnerisk periode eller stilart, og to kunstnere bliver så bedt om at producere et værk sammen, der på den ene eller anden måde går i dialog med denne isme (der er tale om hhv. romantikken, minimalismen, renæssance
