Hvorfor er amerikanerne så vrede?
Det går godt i Chinatown. I Manhattans mindst rige nabolag har modebutikker bragt liv til et forladt indkøbscenter. Nye højhuse skyder op fra rottebefængte parkeringspladser, og bydelen rummer desuden Dimes Square, tidens foretrukne opholdssted for byens kunst-, medie-, og modeverden.
Denne augustaften står en sovende mand og svajer på hjørnet af Broome Street, en kanyle stikkende ud af hans balle. På Allen Streets midterrabat går en mand i cirkler og råber skældsord, stinkende af urin og rådden regn.
Men det går godt i Chinatown! Bydelens første luksushotel er åbnet på hjørnet af Canal Street. Længere oppe ad gaden står moderigtige mennesker i kø til Dimes Squares restauranter og cafeer. Ved siden af naturvinsbaren åbner en ung kvinde sin gadedør. Et øjeblik kigger hun med afsky på manden i skjoldede bukser der sover på trappetrinnet. Så springer hun elegant over ham og griner til nogen på telefonen.
»Hvorfor er alle så vrede og angste?« spørger Whitney Mallett, redaktøren for The Whitney Review of New Writing, et litteraturmagasin grundlagt i Chinatown. »Fordi der ikke er noget at være optimistisk over. Der er en dyb følelse af usikkerhed og isolation.«
