Prisen på alt, værdien af intet

»Devalueringen af omsorg rammer oftest kvinder på pengepungen, anerkendelsen og arbejdsforholdene, men det rammer hele samfundet som en knytnæve i ansigtet.«

I mange dele af dansk politik forekommer forestillingen om mennesket som en grundlæggende rationel, egeninteresseret, individualistisk, profitsøgende og historieløs forbruger ofte som en naturlig, eviggyldig sandhed. Men som Emma Holten viser i sin bog, Underskud, er dette homo oeconomicus en relativ ny opfindelse, der kommer ud af den filosofiske fetichering af individet, maskinen og markedet og negligering af reproduktion, omsorg og gensidig afhængighed.

Holten blotlægger den kognitive dissonans, der lod den politiske økonomis fader Adam Smith proklamere egeninteresse menneskets naturlige drift og velvilje noget, kun en tigger vælger at være afhængig af, samtidig med at han gennem hele sit liv selv var afhængig af kvinders vedvarende velvilje (læs: ubetalte omsorgsarbejde):

»Det bliver ikke sagt, men han tager for givet, at der altid vil være nogle i samfundet, der ikke kun er drevet af egeninteresse. Heriblandt hans mor.«

Denne dissonans gennemsyrer ifølge Holten vor tids økonomihegemoni, hvor reproduktivt arbejde underprioriteres og derfor underbetales i sådan en grad, at forskellige medier gennem årene har kunnet opsummere de økonomiske såkaldte vismænds beregninger med overskrifter som: »Kvinder er en underskudsforretning for samfundet«.

Men drømmen om at frigøre mennesket fra reproduktion og hinanden fungerer bare ikke. Holten, der er kronisk syg, vender i Underskud med jævne mellemrum tilbage til en indlæggelse på Bispebjerg Hospital i 2019. En skelsættende erfaring både personligt og politisk, der effektivt fungerer som værkets narrative holdepunkt. Holten undrer sig igen og igen over, hvorfor de sygeplejerskers omsorgsarbejde, der gjorde hende i stand til at »tænke, elske, arbejde og betale skat«, er så politisk undervurderet og derfor så underbetalt. Hvorfor det, der giver os overskud, anses som et underskud.

Det er nemlig Holtens væsentligste pointe, at når økonomi, hvis sprog er priser, ophøjes af politikerne i sådan en grad, at den får lov at diktere hvad, der er politisk muligt, så kan vi ikke se, hvad vi mister, når vi mister noget uden en pris. Det prisløse bliver værdiløst, og således »skaber det altid mere vækst at købe modermælkserstatning end at amme.« Omkostningen af omsorgsarbejde vil derfor altid være et ensidigt, virkelighedsfjernt og i sidste ende »meningsløst tal, når vi ikke har noget tilsvarende begreb til at beskrive værdiskabelsen.« 

Økonomerne er bevidste om dette problem, og mange har således prøvet at finde en metode, der kan indfange denne usynlige, uhåndgribelige værdi. Men deres ellers sympatiske forsøg på at sætte priser på alt fra et kram til lærkesang vil altid kuldsejle, mener Holten, fordi priser er en grundlæggende reduktiv og misvisende målestok. 

I stedet bør vi finde et nyt politisk sprog og en ny målestok for værdi.

Underskud er et vigtigt, velskrevet og højaktuelt værk. Med en karakteristisk blanding af nysgerrighed, sorg og humor blotlægger Holten det menneskesyn, der ligger til grund for den genstridige forestilling om kvinder, omsorg og reproduktion som én stor underskudsforretning.

Som Holten skriver: »Man har lyst til at grine. Man har lyst til at græde.«