Læsning er en læsning er en læsning
Litteraturprofessor Dan Ringgaards nye bog Fra overdrevet: ureglementerede læsninger indeholder ingen højtravende forsvar for litteraturen, ej heller duknakkede apologier eller selvhævdende forsøg på at bilde læseren ind, at litteraturen har svaret på dette eller hint samfundsproblem. I stedet blot denne præmis: »Læsning er en selvstændig erkendelses- og erfaringsform. Det er ikke en metode, men en praksis som i udgangspunktet er sit eget formål. Jeg læser for at læse. Læsning er meningsfuldt i sig selv«. Som menig litterat er det som at få sænket skuldrene efter lang tids anspændthed.
»Jeg ønsker ikke at gøre op med god akademisk læseskik, men nok efterhånden en mere udogmatisk omgang med den. Jeg tror den gamle reglementerede måde vi stadig underviser i litteraturlæsning på, er utidssvarende. Afstanden mellem reglementet og læserne er blevet for stor,« skriver han i begyndelsen. Dermed er tonen slået an, men den vil ikke det, den akademiske litteraturlæsning plejer. De akademiske formalia, som man nødvendigvis må tilpasse sig, hvis man vil begå sig som litterat på universiteterne i dag, har ifølge Ringgaard meget lidt at gøre med, hvordan »læserne« læser littera