Ann Quin ville ikke vælge
Ann Quins roman Tre, som jeg har været fordybet i de seneste år, først som forsker siden som oversætter, begynder med et avisudklip.
Der står: »En mand faldt i døden tidligere på dagen fra et vindue på sjette sal i Peskett House, en kontorbygning på Sellway Square«.
Og på sin vis illustrerer udklippet nogle af de kendetegn, der gør, at bogen kan anses som en sand 60’er-roman.
Først og fremmest udgør det et af mange medier, Tre som et slags collageværk klipper sammen – udover dette første avisudklip, findes også sider i aftalebøger, beskrivelsen af intime filmoptagelser, hvor den enigmatiske hovedperson S danser på en strand, og Beckett-agtige båndoptagelser. Og så er der dagbogsindlæggene; poetiske og impressionistiske, når S skriver dem, mens dem fra Ruth – den ene halvdel af det ægtepar S er flyttet ind hos for at komme sig efter en hemmelig abort – e
