Hvem har ret til sex?

Det spørgsmål, som filosofiprofessor på Oxford Amia Srinivasan rejste i sit essay Does Anyone Have the Right to Sex? i London Review of Books, var på en måde en variant af et spørgsmål, som altid har hjemsøgt venstrefløjen: Hvordan kan vi forstå undertrykkelse som noget, der reproduceres gennem et komplekst system af usynlige magtstrukturer, der styrer måden vi tænker, handler og føler på, uden at de undertrykte individer derved fratages ejerskab til deres egne tanker, handlinger og følelser? Hvordan og hvorvidt, spørger Srinivasan, er det er muligt at insistere på, at begær er et politisk fænomen, som er formet af normer og magtstrukturer, og samtidig fastholde, at enhver har ret til at begære, hvem de vil? 

Essayet genudgives nu i Srinivasans længe ventede bog The Right to Sex, hvor det har fået følgeskab af fire essays, som bringer den samme problematik i spil på andre felter. Alle essays er beundringsværdigt velskrevne og velresearchede og demonstrerer på hver sin måde, hvorfor det er nødvendigt at opfatte b