Kunne omkvædet komme lidt før?
Jeg skammer mig ikke for alvor, men i går var en rigtig fredag aften, sådan en hvor man kommer hjem fra arbejde og i stedet for at tage ud bliver hjemme, den slags aftener som forsvandt under corona og lockdown, fordi den kræver, at man først er ude af huset og så kommer hjem for at ånde ud med god samvittighed.
Måske er det et levn fra en protestantisk pligtetik, som jeg ikke kan undsige mig, måske ligger der et neurologisk belønningssystem et sted omme i reptilhjernen, jeg ikke ved noget om, men jeg ved det føles godt at komme hjem sidst fredag eftermiddag efter arbejde.
Der er lys rødvin i glasset, duften af timian, olie og kartofler begynder at brede sig fra ovnen, og der er total ro på, fordi alting i det setup peger i samme retning: Nu har du fri, og du kan gøre, hvad du vil.
Hvornår blev chill verdens største genre?