Forestillingen om at være en anden

Jeg kan blive syg af længsel af at tænke på, at man engang kunne krydse brokvartererne i København gennem byens baggårde, eller at man kunne gå rundt i en hel karré på 5. sal og se udover tagryggene, fordi de fleste opgange var ulåste, og tørrelofterne var forbundne med naboopgangenes. Nogle gange kan jeg føle ubestemmelige længsler efter at leve i en anden verden, der viser sig i drømmeagtige glimt og billeder. For det meste er det små drømme, der vedrører min egen hverdag, og som jeg oftest ikke inddrager andre i, ikke store drømme bundet op på ideologier og handlekraft. De drømme tager mange former, som rejselængsel, læselyst, forsvindingstrang, købelyst, nostalgi.

Tidligere har jeg tænkt på nostalgi som en følelse, der romantiserer svundne tider og ser bort fra de tiders mindre flatterende sider i stedet for at forholde sig kritisk til dem. Men jeg er begyndt at give nostalgien en chance, tænke på nostalgien som en følelse, der også kan være udtryk for de mangler og uretfærdigheder, der er i vores nutidige virke