Revolutionskonservativ pastiche

Jeg havde glemt, hvor irriterende, selvhøjtidelig og humorforladt Martin Heidegger egentlig var. Det er mere end 12 år siden, jeg som filosofistuderende sidst havde en bog af ham mellem hænderne. Nu fik jeg så chancen igen med Hvorfor digtere?. Et foredrag holdt i 1946 på 20-årsdagen for digteren Rainer Maria Rilke og udgivet på dansk af Forlaget Mindspace.

Lad det være sagt med det samme: med mindre man har læst en masse filosofihistorie og en masse Heidegger, er det et helt igennem uforståeligt og uigennemtrængeligt værk. Og har man gjort begge dele, er teksten mest af alt dokumentation for, hvor reaktionær og arrogant en tænker, Heidegger blev i tiden efter mesterværket Sein und Zeit fra 1927.

Heidegger som kantianer

Heideggers tænkning vokser ud af Immanuel Kants revolution af vestlig filosofi. Fra Platon og frem havde mennesket med filosofien prøvet at overskride sit eget endelige og kropslige vilkår og låse tingene og sin egen sjæl fast i noget eviggyldigt. Sagt med en filosofisk terminologi var den klassiske metafysiks grundidé, at det værende eksisterede i kraft af væren som en evig grund, der var hæv