Demokratiet kræver demokratisk bevidsthed

John Dewey var en bekymret mand. Han så problemer alle vegne i sin samtids amerikanske samfund: den offentlige debat var overfladisk, de sociale netværk blev stadigt mere fragmenterede, og det moderne samfund blev gradvist mere komplekst og dermed svært at gennemskue for den almindelige borger. I Offentligheden og dens problemer beskæftigede han sig derfor intenst med, hvordan man kunne komme ud af det demokratiske dødvande, han syntes det daværende amerikanske samfund befandt sig i. Ifølge Dewey er demokratiet ikke først og fremmest formelle statslige indretninger såsom stemmeret og ejendomsret, men et fællesskab, holdt sammen af kollektive normer og værdier, der opfattes som fornuftige og gode af samfundets deltagere. Det er så at sige ikke nok, at stemmeprocenten er høj, hvis folk stemmer uden at være bevidste om, hvad handlingen indebærer og hvorfor de stemmer. Der må en værdsættelse af fællesskabet til, en demokratisk bevidsthed. Dewey sætter ikke først og fremmest sådan noget som liberale frihedsrettigheder højest som det demokratiske USAs hjørnesten, men derimod fællesskabet, de mellemmenneskelige relationer, for, som Dewey formulerer det, mennesker »eksisterer o