Tilbage til demokratiet
Krise, opbrud og afvikling. Hvis man tager temperaturen på det repræsentative demokrati siden finanskrisen, ville de tre ord ikke være upassende kendetegn. Tværtimod.
Ifølge tænketanken Freedom House har verden elleve år i træk bevæget sig i en mere ufri retning. Selv i demokratiske højborge som USA og Frankrig abonnerer store dele af vælgerskaren ikke på, at det liberale demokrati bør være enden på verdenshistorien, som Francis Fukuyama ellers proklamerede til Vestens store selvtilfredsstillelse efter murens fald.
Siden Brexit og valget af Donald Trump har størstedelen af analyserne med rette peget på, at befolkningerne føler sig overhørt. Nu skal folket høres, lyder det fra alle sider. Langt færre når videre til den næste, logiske opfølgning: Hvordan skal folket høres?
Det mener i hvert fald en trio af demokratieksperter, som ATLAS har talt med.
»Vi ser starten på det repræsentative demokratis dødskamp. Fællesnævneren for de senere års politiske opbrud er forandring. Ud med det gamle, ind med det nye. Også selvom det nye er usikkert og måske farligt. Forandring for enhver pris er den ultimative mistillidserklæring til det nuværende system. Det
