Skabertrangen, skaberlysten, skaberglæden

Kokoschkas dukke, skrevet af portugisiske Afonso Cruz og netop udkommet på dansk på forlaget Jensen & Dalgaard, er en labyrint. Som labyrintens gange løber romanens sætninger ind og ud af hinanden, nogle er blinde, andre synes at sende dig i ring, andre igen tilbyder tilsyneladende uendeligt mange nye muligheder.

Cirka midt i romanen, trykt som billede på siderne, findes en anden bog, også med titlen Kokoschkas dukke, skrevet og udgivet af to af romanens figurer. De næste cirka halvtreds sider er tonet grå, så man får fornemmelsen af at læse en anden, ny roman inden i den første, indtil man møder den iboende romans bagside, med stregkode og det hele, og den omgivende roman så fortsætter.

Og det er bare én af måderne, hvorpå Kokoschkas dukke konstant spejler, holder øje med, peger fingre af og kommenterer på sin egen tilstedeværelse. 

Handlingen i romanen er lige så labyrintisk som formen på den. Historien begynder i en fuglebutik i Dresden midt under luftbombardementet i 1945 og bevæger sig igennem Paris, bibeltolkninger, kærlighedsbreve, aristokratiske palæer, semiincestuøse forhold og slægtshistorier på tværs af de sande histori