Livet er en koreografi, man ikke selv har skabt
»Jeg sad og tænkte over, hvad det egentlig betyder, at noget er væk«, siger Løppenthin. Vi sidder over for hinanden i hendes lejlighed på Vesterbro. Hun holder en kort tænkepause, tager en slurk af sin kaffe, og fortsætter så: »Og jeg fandt ud af, at den måde, vi forklarer på, at noget ikke er der, altid er knyttet til noget, der er der. Det kan lyde som en overfladisk new-age pointe om, at vi alle er forbundne, men jeg synes alligevel, det var en stor trøst.«
Hendes overvejelse knytter sig til hendes nye roman Sæsons første side, hvor det korte, skrappe ord væk bliver sat under en etymologisk lup af jeg-fortælleren Frank. Og det er ikke uden en vis lykke, Frank opdager, at væk stammer fra det middelnedertyske wech, afledt af weg, altså ’vej’. For det betyder, at hvis noget er væk, er det bare et andet sted end her. Hvis noget er væk, er det bare længere nede ad vejen.
På bordet imellem Løppenthin og mig ligger Homers hymne til Demeter, som Sæson er skrevet over. I Sæson er Frank skæbnesøster med høstgudinden Demeter fra den græske mytologi. Demeters datter Persefone –