Fremmedgørelsen som fast følgesvend
»Argh, der findes ikke et tysk ord for det, men på ungarsk hedder det teszetosza,« siger Terézia Mora omtrent halvvejs inde i interviewet, der finder sted på hendes kontor i Prenzlauer Berg, Berlin, og som vi ellers – efter hendes ønske – foretager på tysk.
Begrebet bruges om mennesker, der aldrig helt kommer i mål, forklarer hun. Mennesker, som måske kan formulere deres mål, men som bevæger sig nervøst gennem livet og derfor aldrig når til de steder, de har intentioner om. Det er noget, der kendetegner alle Moras hovedpersoner, også Abel Nema, hovedpersonen i romanen Alle dage, der netop er udkommet på dansk på forlaget Palomar. Romanen er inspireret af Moras egen rejse fra øst mod vest. Hun er nemlig født og opvokset i grænselandet mellem Ungarn og Østrig – i den lille by Sopron på den ungarske side – og var derfor en del af det tyske mindretal i Ungarn, indtil hun som 19-årig i 1990 flyttede til Prenzlauer Berg i Berlin.
Abel Nema fremstår i én forstand som et geni. Han taler ti sprog flydende, men opfører sig samtidig tavst og introvert, hvilket gang på gang spænder ben for ham: Det komplicerer hans kommunikation med omverdenen og betyder, at ha
