De der tvivler taber

I en bunker i Berlin, ti meter under jorden, sidder Hitler og skumler. Her på scenen sidder i hvert fald en mand i et blåt jakkesæt, som vi får at vide er Hitler. Og dette er da også d. 28. april 1945, og han taler om at komme til magt, indlede en verdenskrig, gasse millioner af jøder og nu, i sidste ende, at måtte tage sit eget liv. Figuren Hitler er en tung kliché at bære, uanset hvordan man vælger at gribe det an: som ’mennesket’ Hitler, Hitler som lærred for folkemassernes projicerede håb og desperation, eller som parallel til den nuværende politiske situation. Han er også, kan man tilføje, en lavthængende frugt, hvis man mener, at god kunst er kontroversiel kunst. Og uanset om man synes, det er vigtigt at have den slags forbehold i baghovedet, når man går i teatret for at se en Hitler-monolog i 2019, så bliver forbeholdene for det meste der, i baghovedet, gennem Andreas Dawes forestilling Vort vinters mismod med Dan Zahle i den eneste rolle.

Først ligner manden på scenen en helt almindelig mand, vi bare skal forestille os er Hitler. Uden overskæg, kæmmet hård eller grøn uniform, men til gengæld med psykopatens milde og isnende uforudsigelighed. De, der virkel