»At trippe på bunden af Marianergraven er ikke for børn«
»Hvad fuck er det, vi lige har set?« spurgte en ung mand sin ven, da publikum dryssede ud af teatret Sort/Hvid i Kødbyen i København.
Særdeles godt spørgsmål, lad mig prøve at besvare det her: Forfatter og dramatiker Jokum Rohde har ladet sig inspirere af Jules Vernes En verdensomsejling under havet, og tydeligst bibeholdt fra dén fortælling er kaptajn Nemo, der i skikkelse af Morten Burian allerede kommer ind på scenegulvet, imens publikum finder på plads.
Nemo slasker småfuld rundt, griner lidt halvuhyggeligt for sig selv og spreder en stemning af noget utilregneligt, allerede før forestillingen er gået i gang. På scenegulvet er der skabt en række tableauer; længst til venstre står et badekar klar med vand, i midten er der opstillet en lille, festhærget dagligstue med fyldte askebægre og tomme flasker, længst til højre står et elorgel, en (meget excentrisk) pladesamling og nogle gamle super8-film.
Der er også en gammeldags barglobus, og generelt er scenen fyldt med alt muligt dims; udstoppede dyr, buster, masker, glas med fosterlignende væsner, små feticher, en anatomisk model, et kranium og adskill
