Til forsvar for borgeren

Menneskeheden er skabt sådan, at den hele tiden må definere sig selv og hele tiden må forsøge at slippe ud af sine egne definitioner

Witold Gombrowicz,

Dagbog 1953-1958

11 år før sin død udgav den argentinske forfatter Jorge Luis Borges novellen Kongressen. Den var den tredje historie, han kaldte den selv en fabel, i Bogen af sand, og den handlede om en lille gruppe, der satte sig for at lave en Verdenskongres – en politisk institution, der ikke længere baserede sig på afgrænsning, men på den totale inklusion. Alle og enhver skulle repræsenteres fuldstændigt, så ingen og intet blev udgrænset eller undertrykt. Men den noble vision havnede hurtigt i vanskeligheder. »Kongressen rejste et problem af filosofisk karakter. At planlægge en forsamling, der repræsenterede alle mennesker, var som at fastlægge det nøjagtige tal for de platoniske arketyper, en gåde, som tænkere gennem århundreder har grublet over,« bemærker fortælleren. For et menneske er jo mange ting på én gang – fx mand, rødhåret, rig og fra Uruguay og kan han så repræsentere alle mænd, alle de rødhårede, alle de r