Alt er parallelt – tilsyneladende
Tanken om, at Péter Eszterhás, en af landets absolut fremmeste oversættere, skulle oversætte Peter Nadas’ Parallelle historier har været nok til, at jeg i efterhånden flere år har betænkt mig, når jeg har overvejet at læse værket på et andet sprog. Nu foreligger den så på dansk. Og det har været ventetiden værd. Den tavse provins, værkets første bind, er – som de fleste anmeldere i ind- og udland har været enige om – eminent, og Eszterhás’ oversættelse er formidabel, ja overrumplende. For eksempel lyder det:
»Solnedgangslyset flammede på fyrretræernes flimrende nålekvaste, mens de høje stammer allerede var dækket af skumringsmørket. Fyrreskoven indåndede kølighed og udåndede varme, i dalsænkningen fortættedes den stærke duft af harpiks. Hun sov på siden, krummet ind mod sig selv, et embryon på vej til at blive kvinde. Hendes læber mindede om en kraftløs, lilla natsværmer, håret var som en tæt, sortladen løvsal af krøller og bukler. Neglekimene lyste hvidt.«
På samme veloplagte måde fortsætter det bogen igennem. At Eszterhás ikke for længst har modtaget Det Danske Akademis Oversætterpris forekommer næsten skandaløst.
Den hvirvlen af fortællinge