Idiosynkratisk rapport: Djøf Forum 2017
Det er en solrig dag, da jeg ser det. Jeg ruller henover Vesterbros toppede brosten med min dreng foran på cyklen og spejder som altid efter underholdende scenarier som en ambulance med udrykning, politifolk i gang med stavene eller et hvilket helst tungere industrikøretøj i færd med at ødelægge vores infrastruktur for på sigt at forbedre den, da jeg ser noget, som er alt mulig andet end det: Et skilt på toppen af Øksnehallen foran en tom plads med ordene ’Djøf Forum 2017’ på en konferenceblå baggrund. Det er svært at modstå.
Næsten hver morgen kører jeg forbi DJØFS hovedkontor ved Nørreport og undrer mig over det slogan, der pryder forbundets facade. ’One find boundaries by pushing them’, står der med et af de generiske bonmots, der som regel har et brandingsbureau som fader og en coach-industri som moder. Det gør mig ind i mellem rasende, på linje med de billeder af kendisbaristaer, der pryder Kvicklys butiksfacader på Nørrebrogade, et par kilometer derfra. Men som regel gør det mig bare perpleks.
Hvad betyder det? Er det en kommentar til arbejdsmarkedet og det skrumpende sociale sikkerhedsnet under det, som djøfferne populært betragtes som en slags portvagter til?
