Der må være en grænse – eller hvad?
I flere år er bølgerne gået højt i Danmark og i Slesvig-Holsten, når talen faldt på at genindføre en fysisk grænsekontrol ved den dansk-tyske landegrænse. Det er ingen hemmelighed, at det danske mindretalsparti organiseret i Sydslesvigsk Vælgerforening er imod dette. Vi er i denne forbindelse blevet beskyldt for alt fra at være landsforrædere til illoyale over for vores moderland Danmark. Intet kunne være mere forkert.
Men for at forklare vores synspunkter bliver jeg nød til at gå tilbage i historien. Det danske mindretal er opstået på grund af grænsedragningen i 1920. Inden da var hertugdømmet Slesvig i mange århundrede en samlet politisk enhed, hvor danskere, tyskere og frisere levede sammen – indtil 1864 som en del af helstaten Danmark og siden, desværre, som en del af det nye tyske kejserrige. Efter det tyske kejserriges sammenbrud som følge af nederlaget i Første Verdenskrig i 1918 blev det ved fredsforhandlingerne i Versailles besluttet at gennemføre to folkeafstemninger i landsdelen for endelig at afklare grænsespørgsmålet mellem Danmark og Tyskland.
Som bekendt stemte sønderjyderne sig hjem, mens resultat af folkeafstemningen i Sydslesvig blev, at man forblev