»Grækenland er en løftestang«

KOMOTINI – Tørklædeindrammede ansigter kigger op fra de antikverede symaskiner inde i de små skrædderworkshops. En ældre herre med en stiv hvid kufi-hat på hovedet slår sin paraply op for at lunte længere ned af gyden og ind i en butik med et sæt tøj hængende på en bøjle i hænderne. Gaden ligner et lidt slidt middelklassekvarter i Istanbul, ikke en middelstor provinsby i Grækenland. Inde i moskeen er et par fliser faldet af væggen og står i venteposition på det tykke gulvtæppe, mens den lokale mufti leder bønnen for en lille, men trofast skare, mindre end oppe i den større moske et par kilometer herfra.

»I morgen til Juma’a vil her være fyldt,« siger imamen, doktor Jihad Khalil, lidt undskyldende. »Vi vil bede om Sadaqah, almisser, til flygtningene, og alle vil give en euro eller to. Jeg tager til Rhodos med jævne mellemrum for at hjælpe og bede for flygtningene sammen med en armensk biskop. For otteårige, 11-årige og 12-årige, der ligger i vandet. I Grækenland er der intet problem mellem muslimer og kristne, vi kan gå med hijab, og vores børn går i de samme skoler, insh allah,« understreger imamen, der er uddannet i Saudi-Arabien, men sporer alle sine slægtninge tilbage t