Kunsten er en slagmark

At Omid Shams ikke kan vende tilbage til Iran lige foreløbig, skyldes blandt andet et stykke installationskunst, han har lavet med sin kone, Parissa Jamali, og som er udstillet på Godsbanen i Aarhus, The Tree of Locks of Hair. Umiddelbart ser værket ellers harmløst ud: Et træ af papmaché og cement, der slog sig under transporten fra værkstedet i Brabrand, så ståltråd nu titter frem fra en af rødderne. Om stammen smyger sig et spraglet tæppe, grenene er viklet ind i pangfarvet garn, og på dem hænger det, der har vakt furore hos de klerikale: Små fine lokker af i alt 50 forskellige iranske kvinders hår, alle sammen iranere.
I et land, hvor en YouTube-dans til Pharrell-hittet Happy fører til fængselsstraf og/eller piskeslag, er træet med sin kritiske kommentar til den obligatoriske hijab langtfra ufarligt, særligt ikke når det via en omtale i den tyske radio- og tv-station Deutsche Welle er vokset til en større historie i Iran. Men for 32-årige Omid Shams – forfatter, digter og litterat med et politisk engagement, man mærker med det samme - er det alt sammen prisen værd, for livet går ud på at stille spørgsmål. Til det, ingen andre vil tale om. Til de rel