Pailletpolitik

I en overfyldt kupé på formiddagstoget fra Københavns Lufthavn mod Malmø forsøger en ung kvinde med et sort-hvidt keffiyeh om halsen at klemme sig forbi en mand i farvestrålende hættetrøje med Barbiefilm-referencen I am Kenough trykt over brystet i skrigende pink. Til venstre for mig sidder en gruppe glade franskmænd med blå paillethatte og trøjer med det officielle Eurovision 2024 slogan United By Music i regnbuefarvede bogstaver. Få kilometer fra Malmø Arena, hvor Eurovision 2024 vil forene Europa i sang, hænger et banner fra et rækværk: »Bojkotta Eurovision. Globalize the Intifada«. 

»Eurovision er jo sådan en lille bouillonterning af det, der sker i verden lige nu. Det er storpolitik, det er kulturkamp, det er nationalisme, alt sammen kogt ned til en 4 timers lørdag aften med glimmer og gak. Det er hele verden forklaret med popmusik og pailletter«, siger Anders Ugilt Andersen om den sangkonkurrence han har fulgt siden han var helt lille. I dag er han radiovært på P4 og har dækket Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision fagligt de seneste 5 år.

Eurovision er officielt et ikke-politisk arrangement. Det postulat har dog vist sig tiltagende s