Venedig synker, men Biennalen holder vand

Når man går langs kanalerne, over broerne og langs husene i de smalle gader med de afskallede facader i hvid, okker, gul og brun - det tager en lille halv time at gå fra Peggy Guggenheim til Arsenale og Giardini, områderne for Biennalen - så skal man nyde, at Venedig i åbningsugen for Biennalen udover som altid at være et kunstværk i sig selv også er den største prisme for verdenskunsten i øjeblikket.

I år er den kurateret af amerikanske Ralph Rugoff under titlen May you live in interesting times, der mest skal forstås som en truende forbandelse. Den er uden tema som sådan, men er ude efter at ville undersøge 'både og', samtidige men forskellige perspektiver og grænsers opblødning og opløsning. Derfor er det jo et spørgsmål svævende højt oppe i luften, om de nationale pavilloner er bedagede eller måske ligefrem progressive her i 2019. De står dog i år, som de altid har gjort, og konkurrerer i bedste Olympiske Lege-stil om opmærksomheden.

Allerede på åbningsgaden onsdag stod den på flere timers venten i kø ind til den franske pavillon, som den ombejlede Laura Prouvost har omdannet til en overbevisende dykkertur af en totalinstallation (Deep See Blue Surro