Der voksede skov på heden – der voksede også mænd

»Life is designed with unfinished lines«

Patti Smith

De syv mænd fryser, selvom de er indhyllet i strikkede huer og parkacoats. De holder hænderne skærmende over ørerne. 7 graders frost, og vinden vælter ind over heden fra nord. Flagene står vandret i luften. Isen knirker, og mågerne puster sig op.

Jeg fryser. Snøvler af kulde. Hagen er stiv, og kraniet er gået i baglås. Vi hælder snaps i kaffen. Og skynder os at drikke det hele.

En hede komplicerer livet. En hede er en måde at gøre livet besværligt på. En hede har vist altid været besværlig. Var det derfor mine forfædre tog livet så grundigt af hederne i Danmark, at der i dag kun er ganske få lyngområder tilbage?

Jeg har lavet en hede i København. På et hjørne af Refshaleøen – lige der hvor Burmeister & Wain i 1872 anlagde de første værftsbygninger uden for Strandgade, fordi ordrerne væltede ind, og ny teknologi havde brug for plads. Lige der, hvor havneløbet på den anden side lægger vand til Den lille havfrue og kyst til Mærsk. Faktisk nøjagtig over for Den lille Havfrue, der siden brygger Jacobsen skænkede skulpturen til København i 1913, har budt de sejlende velkommen ti