Afsky din egen epoke, byg en der er bedre
»Alt skulle være nyt, alt skulle være anderledes. Alt var på forsøgsbasis.«
Virginia Woolfs ord om Bloomsburygruppens spæde begyndelse i 1904 danner indgang til en udstilling om det kunstneriske og intellektuelle kollektiv, som nu kan ses på Nivaagaards Malerisamling. Fra citatet låner udstillingen tilsyneladende også en inspiration til en slags foreløbighedens æstetik: Løse ark med tekst og fotos er hængt op på opslagstavler, som om de til enhver tid kunne omarrangeres, historien fortælles på en ny måde.
En vis flygtighed må man acceptere i omgangen med Bloomsburygruppen, i hvert fald er det noget nær umuligt at skrive en udtømmende medlemsliste over det foranderlige kollektiv, der strækker sig over flere årtier i begyndelsen af det 20. århundrede. Helt centralt står dog de fire Stephen-søskende: forfatteren Virginia (senere Woolf) (1882-1941), maleren Vanessa (senere Bell) (1879-1961), forfatter og psykoanalytiker Adrian (1883-1948) samt Thoby (1880-1906), der døde ung af tyfus. På Nivaagaards opslagstavle hænger også portrætter af en håndfuld andre centrale figurer, der er selvskrevet til medlemslisten: Malerne Clive Bell (1881-1964) (der giftede sig med Vanessa)
