Print artikel

Danmarkshistoriens hemmeligste graffitifilm

Rezq, graffitimaler, viser sin blackbook, fotoalbum med malerier, frame grab fra Ulovlig Kunst
Mads Brüggers Graffiti fra udsmykningsopgaven på Købmagergade
Egon Weidekamp. Frame grab fra Ulovlig Kunst
Interview
21.03.13
Da Mads Brügger flyttede til København i 9. klasse, havde han allerede lavet sin første dokumentarfilm: Ulovlig Kunst. Filmen blev optaget på U-Matic og klippet på en folkeskole i Herlev et par år tidligere. Hjemme i Rungsted gik Mads under navnet Kong Kylie og havde dannet Kaine Gang sammen med 3 venner. De udsmykkede broerne langs Kystbanen med graffiti og udførte flere bestillingsopgaver. Filmen kan for første gang ses offentligt på Kunsten i Aalborg fra slutningen af marts.

 

 

Hvordan blev din film Ulovlig Kunst til?

Jeg gik i 7. eller 8. klasse og var en ung og ambitiøs graffitimaler. På et tidspunkt så jeg en annonce i Politiken for Herlev Videoværksted, hvor unge kunne lave film under en ordning gennem Kulturministeriet. Jeg indsendte en ansøgning. Vi fik bevilget midler og en virkelig sej AV-konsulent, som hed Ronald. Han var sådan en hippie-roadie type i en fuldkommen smadret Renault, der skulle holde sammen på vores crew. Ronald havde et gammelt smadret U-Matic kamera. Vi delte rollerne op mellem os og så optog vi den henover nogle uger.

De graffitimalere som er med i filmen, Rezq, Kin og Metal er jo nogle af de helt store inden for dansk 80’er graffiti. Var det folk, som dig og dine venner i Kaine Gang så op til?

Det var jo nogen af de største navne dengang, så vi tænkte, at det klart var dem, som skulle være med. På den måde var vi vældigt ambitiøse. Vi sad og klippede filmen ude på en skole i Herlev henover en uges tid. Den blev aldrig rigtigt vist nogen steder. Jeg fik dog et meget begejstret brev fra lederen af Herlev Video Værksted, der hed Jens Rykjær - som senere blev rektor på Ebeltoft Filmhøjskole. Han skrev, at de havde set filmen i en eller anden videoværksteds-komite og at de var meget begejstrede for den. Men det var ligesom det – indtil nu, hvor den skal vises til graffitiudstillingen i Aalborg. Det er nok den mest hemmelige graffitifilm, der er lavet i danmarkshistorien!

Hvordan var det at møde Egon Weidekamp, som I også interviewede til filmen? Han er på mange måder en af de mere ikoniske politikere fra 80’erne.

Ham husker jeg som den sødeste og sejeste Borgmester. Det var jo meget imponerende, at han gad at bruge tid på 4 små graffitinørders filmprojekt fra Nordsjælland. Der var dækket op med sodavand til os og rådhuspandekager. Det var virkelig en rigtig god oplevelse at møde ham. Jeg synes han var en sej borgmester. Der er i hvertfald langt fra Egon Weidekamp til Lennart Faust og Søren Pind.

Var det planen, at filmen skulle vises offentligt eller hvad var formålet med den?

Det var selvfølgelig ambitionen. Der er jo ingen der laver en film for, at den ikke skal ses, men vi havde ikke nogen anelse om, hvor den skulle vises. Enhver idé om at få den vist på Danmarks Radio kunne vi godt droppe. Idéen var at lave en film, der dels dokumenterede dansk graffiti - hvad det var, hvad der foregik og også lidt indsigt omkring nogle af problematikkerne omkring graffiti.

Mads Brüggers Graffiti fra udsmykningsopgaven på Købmagergade

Lagde filmen et fundament i forhold til din karriere som filmmager og journalist?

Dengang havde jeg ikke nogen ambitioner om at blive journalist eller lave film. Oplevelsen med at lave filmen gav mig klart blod på tanden. Det var et virkeligt sjovt forløb og jeg lærte meget af det. Jeg ved ikke, om det er på grund af den, at jeg senere begyndte at lave film. Muligvis!

Kan du beskrive, hvad det var ved graffiti, der fængede dig og tusindvis af andre drenge i 80’erne?

Dels så jeg Style Wars i TV. Jeg nåede ikke at optage den. Dét at have Style Wars-filmen på VHS, eller Betamax dengang, var the bomb. Men inde i Politikens Boghal havde de mirakuløst (graffiti biblen) Subway Art til salg. Den blev vores reference.

Det var lidt ligesom de her cargo cults ude i Stillehavet under 2. verdenskrig, hvor den amerikanske hær dukkede op ud af intetheden og anlagde landingsbaner til fly og fløj en masse materiel ind. Der stod de indfødte og kiggede på. Så sluttede krigen og så forsvandt flyene igen. De indfødte stod bare tilbage med landingsbanen og undrede sig? Der udviklede sig en eller anden religion omkring det uden at de rigtigt vidste, hvad det var. På samme måde måtte vi tænke os frem til en masse - udfra hvad vi kunne dechifrere af Subway Art, hvilket netop var, hvad jeg virkelig godt kunne lide ved dansk hip hop i starten. Det var meget sådan gør-det-selv. Man måtte selv finde frem til, hvordan den skulle skæres.

På en eller anden måde syntes jeg, at de mest sympatiske og de sjoveste folk indenfor dansk hip hop, altid var graffitimalere. Det var en meget interessant og levende subkultur - måske den sidste ægte subkultur, der har været i Danmark. Igen, var det baseret på et do-it-yourself ethos og meget var nok kikset, men det fungerede virkelig godt.

Hvad med det ulovlige aspekt af det at male graffiti – var det også noget, der var tiltrækkende?

Helt klart. Det, der var spændende og tiltrækkende, det var jo det ulovlige ved det – men samtidig også graffitiens væsen. Det var klart noget vi gik målrettet efter.

Jeg kan huske, at vi påtog os at male et plankeværk for en frisør på Hørsholm Gågade. Imens vi stod og malede, kom Nordsjællands førende mobildiskotekskonge forbi. Han hed Thomas og styrede mobildiskoteket Pink Panther. Han spurgte om vi mod 500 kroner, hvilket var en astronomisk sum for os på det tidspunkt, ville skrive Pink Pantherpiecet (graffitimaleriet, red). Det var vi klart med på. På grund af begejstringen over at have 500 kroner, glemte vi at gøre det, og gik ned på centerpubben og spiste burger og pommefritter for alle pengene. Fra da af begyndte han at forfølge os, og især mig, fordi han jo selvfølgelig ville have, hvad han havde betalt for. Han ringede til mig hele tiden og blev mere og mere ubehagelig. Til sidst måtte jeg snige mig hen i Hørsholm Gågade efter mørkets frembrud og male ’Pink Panther’ ulovligt på det lovlige piece. Det var en meget mærkelig situation, at stå der rystende af skræk og skrive ordet pink panther.

Egon Weidekamp. Frame grab fra Ulovlig Kunst

Har du nogle billeder liggende af noget af det graffiti du har lavet?

Jeg har kun et stærkt sløret billede, som er af det andet lovlige piece vi lavede. Der var en arkitekt som skulle istandsætte Synoptik på Købmagergade. Han var meget fremme i skoene og han ville selvfølgelig have et graffitiplankeværk. Arkitektens søn gik i min skole og gennem sønnen hørte han, at der var en graffitigruppe på skolen. Sønnen spurgte på farens vegne, om vi kunne være interesseret i at udsmykke plankeværket. For os ville det være det vildeste at male et helt plankeværk på Købmagergade midt inde i København. Du må tænke på, at det var en tid, hvor alene det at tage til København var sejt.

Arkitekten var smart nok, så han ville gerne have fotodokumentation på vores skills. På det tidspunkt var vi virkelig skufle (elendige, red). Det var virkelig ikke godt, det vi malede - faktisk meget grimt. På samme tid havde engelske Mode 2 været i landet og havde malet ude på Stålvalseværket. Vi fotograferede Mode 2’s sindsygt brillede piece og gav så billederne til arkitekten, som om det er vores graffiti. Han syntes jo vi var de vildeste graffitimalere og vi fik et kæmpe beløb til at købe dåser for. Vi kørte rundt, jeg tror det var med arkitektens kone, for at finde så mange farver og spraydåse-mærker som muligt.

Det var et kæmpe stort plankeværk og vi skitsede dag og nat på det her meget ambitiøse piece. Vi tog derind tidligt en lørdag morgen for at opføre værket. Det gik sindssygt galt. På skitsen var der en and, som skulle være 3 meter høj. Ham der stod for anden, havde aftegnet den, så den svarede til størrelsen på en 1,5 liters Cola. Det blev det grimmeste piece, der nogensinde er lavet. Ham arkitekten løb skrigende rundt - og han ringede til vores forældre og krævede tilbagebetaling af pengene. Det er en historie, som jeg ikke særlig stolt af.

Satte du nogensinde dine ben i Thomas P. Hejle’s Ungdomsklub, som vist roligt kan betragtes som hip hoppens højborg i 80’ernes Danmark.

Vi sad og malede rygmærker hver aften og snakkede om, hvordan vi ville tage ind til Thomas P. Hejle - men det blev kun ved snakken. Vi turde simpelthen ikke og jeg nåede aldrig derind. Det var kun noget man drømte om. Altså, jeg var jo sådan en Kystbane-graffitimaler. Vi malede under broer langs med Kystbanen og så videre. Vi var jo nok en provinsiel udgave af, hvad der foregik i København.

Hvad sagde dine forældre til dine kreative udskejelser?

De bakkede det varmt op. På et tidspunkt lavede en ven og jeg den klassiske med, at jeg sagde, at jeg sov hos ham og han sagde, at han sov hos mig og så var vi ude og male hele natten. Det blev opdaget og der fik jeg en håndfast skideballe af min far, men ellers støttede de varmt op omkring mine graffiti-aktiviteter. Det har altid været meget svært at lave ungdomsoprør på mine forældre. Jeg har prøvet alt bortset fra heroin og at springe ud som bøsse. Der var ikke noget, der virkede. De har været begejstrede hele tiden.

Hvordan var det at være hip hop- og graffiti-interesseret i Rungsted på det tidspunkt i midt – slut 80’erne?
Der var ikke mange (af os) dengang og hvis man skulle score damer, så skulle man ikke være graffitimaler. Jeg kan huske, at hip hop’ere og graffitimalere var et absolut mindretal i Hørsholm, Rungsted og Nordsjælland. Dybest set var det grundlæggende valg Depeche Mode eller the Cure. Jeg syntes vitterligt at begge ting var forfærdeligt. Især the Cure. Jeg syntes Bob Smith var noget af det mest irriterende, der fandtes i denne verden. Jeg kunne kun lide hip hop-musik.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.